The Juliet Duet
Beskrivelse
The Juliet Duet er skabt af Erna Ómarsdóttir og Halla Ólafsdóttir. I forestillingen strejfer de to Julietter rundt som to kærlighedssyge teenagere, som to menopausale dansere, som to underjordiske nymfer, som to venner og som to elskere. Sammen bliver de poesi. Koreografi og musik bliver ét, og stemmen bliver en usynlig krop i rummet, som hvisker søde hemmeligheder gennem sin blodige dans.
The Julie Duet er inspireret af Prokofjevs klassiske ballet Romeo & Julie og bruger ballettens sprog, dens teknik, komposition og pantomime og fusionerer det med aerobic, skrigepraksis, hekseri fyldt med elementer af husgerning, protetiske kropsdele, hår, konfetti, falsk blod, sved, tårer og kærlighed.