I krydset får de ny sofa
Beskrivelse
'I krydset får de ny sofa´ er baseret på forfatter Helle Helles anmelderroste roman ’de’ fra 2018. En kvinde ser tilbage på sit liv som 16-årig.
I flashbacks af hverdagsepisoder udfolder hendes mors terminale sygdomsforløb og hendes eget unge teenage-liv sig. Erindringen om hendes og moderens liv fylder alt.
En ung kvinde går rundt i en scenografi af lysende LED-stænger. Hendes erindringer fremkaldes som tekst, lys, farver, billeder, musik og lyde. De enkelte scener i forestillingen finder sted i hovedpersonens bevidsthed. Skuespilleren optræder som en erindringsmaskine.
Forestillingen er en monolog og fremføres af enten skuespiller Rosalinde Mynster eller Ingrid-Marie Thorlacius.
Originaltitel: I krydset får de ny sofa