Denis & Katya
Beskrivelse
To forelskede 15-årige lever hvert eneste øjeblik af deres liv online - selv til det allersidste. I operaen Denis & Katya følger vi den sande tragedie om de to russiske teenagere, der gennem en livestream deler deres sidste timer med hele den digitale verden. Fortællestilen er dokumentaristisk og vi følger omgivelsernes reaktioner på den tragiske fortælling om Denis og Katya.
Philip Venables og Ted Huffmann (komponist og librettist) fik med denne kammeropera cementeret sig selv som en operaduo, der kan og vil give nyskrevet opera en lysende fremtid. Denis og Katya er nu sat op i mange lande rundt om i Europa og i USA, og vidner om at dette er en ægte nyklassiker indenfor moderne opera.
Originaltitel: Denis & Katya