rOdando
Beskrivelse
rOdandO er en forestilling, der blev skabt i 2010 i Mar del Plata i Argentina. Espuma Bruma sagde farvel til sit job som litteraturlærer for i stedet at rejse verden rundt med sin line. Forestillingen er en linedans krydret med sæbeboblernes magi, en levende krystalkugle og jonglerende leg med rekvisitter. Atmosfæren i den fine forestilling er fuld af poesi, tangomusik og komik – det er historien om en klovn, der i ubalancen på linen finder en vej til at lege med sit publikum. rOdandO er en kvindes magiske fortælling – fra Latinamerika rejser hun alene ud i verden og bruger sin lines poesi som et redskab til at begejstre. rOdandO har været vist på festivaler i Latinamerika, Europa og Asien.