TRANSHUMANIST
Beskrivelse
TRANSHUMANIST er en duet mellem to mandlige dansere, der udtrykker sig i danseformen popping – en robotlignende stilart, der er udsprunget af hip hop-genren. Duetten folder sig ud i et dragende univers, et sted, hvor grænserne mellem kunstig og menneskelig natur er opløst. I et elektronisk lydlandskab bevæger danserne sig, som var de landet i en anden virkelighed. Fremtiden har meldt sig og gjort det teknologisk muligt at blive mere end almindeligt menneskelig. Hvordan navigerer vi som mennesker i disse fremtidsperspektiver? Transhumanist er en danseforestilling, der giver et billede på en mulig fremtid gennem popping og elektronisk musik. En både fascinerende og en lidt uhyggelig fremtid.