HABITAT af Doris Uhlich
en del af METROPOLIS
Beskrivelse
40 kroppe. Vidt forskellige, men ens i deres nøgenhed. De reagerer på hinanden. Og på stedet. De sitrer og ryster. De stormer afsted i flok for pludselig at finde fælles ro. Energien er usynlig, men stråler hele vejen ud i kroppen på publikum. Lydbilledet pulserer op og ned mellem insisterende teknorytmer og meditative frekvenser.
Habitat er en fejring af alle kroppe, alle aldre, alle køn. 40 menneskekroppe skaber et fælles ritual i bevægelse, hvor alle er velkomne. De 40 kroppe fører dig på vandring rundt på Refshaleøen mellem vilde og sårbare tableauer – fra industriens fortid til den fremtid, vi kan skimte i det fjerne med konstruktionen af en ny ø. Et nyt habitat.