Morphosis af Beyond Darkness
en del af METROPOLIS
Beskrivelse
På hjørnet af Kløvermarken skal det nye Kløverkvarteret bygges. Beyond Darkness undersøger, hvem der allerede lever her, og hvem der får plads til at leve her i fremtiden. Hvilke livsformer, hvilke indbyggere, har vi med i tankerne, når vi ”byudvikler” og bygger fremtidens levesteder? Husker vi dem, der allerede bor her? Og hvordan hænger deres liv sammen med vores?
MORPHOSIS guider vores blik og vores fornemmelser mod det, der kan virke småt, ubetydeligt og langt væk. Hvis vi er nysgerrige nok, opmærksomme nok, opdager vi måske, at det ikke kun er menneskerne, der bevæger sig og performer. Måske vi opdager, at landskabet er i bevægelse, konstant i forandring.