Performing Landscapes Krakamarken
en del af Performing Landscapes
Beskrivelse
Hen over sommeren har en lille gruppe kunstnere brugt tiden på at se på og lytte til hvorledes landskabet der henvender sig til dem. Måske har du aldrig skænket det en tanke: at landskabet performer hele tiden. Vi har lært, at naturen er tavs, og længe troede vi, at der ikke fandtes noget andet sprog, der er værd at lytte til end vores eget. Langsomt fortabte vi os i vores egen kunstige verden, og med årene glemte de fleste af os det sprog, der er ældre end ord, og alle de henvendelser, som the more than human konstant retter imod os, går til grunde op imod den mur af glemsel, vi har bygget af bunkerne af affald fra vores storslåede civilisation.