LIVE ART FOR BØRN
Beskrivelse
I den første weekend af efterårsferien fyldes Sort/Hvid med performances, musik og lyd for børn og deres voksne, når vi inviterer til festivalen LIVE ART FOR BØRN. På programmet er blandt andet Simon Steen-Andersens legendariske orkesterværk BLACK BOX MUSIC og koncerten MUSIQUE DE TABLE spillet på en bordplade. Begge opføres af Athelas Sinfonietta.
Der opføres fire lydværker to gange dagligt. Med billet kan man se alle værker i én af de to tidsblokke. LIVE ART FOR BØRN viser internationale performances, eksperimenterende teater og deltagerbaserede live art-projekter for både børn og voksne. Festivalen har et nyt tema hvert år, og i 2023 er det lydoplevelser.
Læs mere på www.sort-hvid.dk.