FURIER
Fædra, Elektra & Kassandra opført i én marathonvisning
Beskrivelse
To gange opføres den anmelderroste og stjernespækkede trilogi FURIER som én marathonvisning!
Sæt en hel dag af til en rejse ind i det græske mytelandskab, når du kan opleve fortællingerne om de furiøse kvinder Fædra, Elektra og Kassandra, spillet i forlængelse af hinanden. Hver forestilling har kunne opleves separat på Husets Teater, da de blev opsat i henholdvis 2022, 2023 og 2024, men får nu et ekstra lag. I pauserne mellem forestillingerne vil det være muligt at opleve talks, samt at købe aftensmad.
Trilogien er skabt af instruktør Anja Behrens og scenograf Christian Albrechtsen, og forestillingerne har alle høstet store roser fra både publikum og anmeldere.