Going Nowhere
Beskrivelse
En morsom og grotesk fortælling om individets kamp for at lægge mobiltelefonen væk.
Vi lever i accelerationens tidsalder, hvor fremgang og konstant bevægelse er på sit højeste. Hvad er mere presserende (men dog så utænkeligt) end at stoppe op, og stå stille et øjeblik?
GOING NOWHERE er en humoristisk samtidscirkus performance, der eksperimenterer med body percussion, visuelt teater og akrobatisk dans. Den portrætterer individets kamp for at få ro, fokus og fordybelse tilbage i sit liv. Den åbner op for et univers, der med sin egen uforklarlige logik, reflekterer over den kritiske opmærksomhedskrise vi befinder os i – og hvad det gør ved os som mennesker.