Historie
Grundlagt: 01-09-1982
Teatret Kimbri er inspireret af myters og legenders kraft og visdom, og skaber magi med enkle midler. Vores forestillinger spilles for både børn og voksne og rummer en dybde og flere lag, der kan opleves fra forskellig øjenhøjde.
Baggrund
Teatret har rødder i den rituelle og stærkt fysiske teatertradition fra Polen og var i starten af 80´erne en del af det frugtbare og eksperimenterende teatermiljø i Århus.
I dag spiller teatret hovedsagelig forestillinger for børn. De store armbevægelser er minimeret, mens poesi og underfundig humor og er blevet fremherskende. Skuespillerens nerve og nærvær er det vigtigste element i teatret, og publikum mødes med varme og et direkte, menneskeligt og sanseligt sprog.
Forestillinger
Vores forestillinger ligger i et spændingsfelt mellem fysisk teater, animationskunst, dans, historiefortælling og karakterspil. Vi har spillet mange utraditionelle steder: I kirker, på flygtningecentre, på strande, i skove og i eget cirkustelt. Ved at placere forestillinger uden for vante rammer, udfordres teatrets funktion, og der opstår andre mulighederne for at teatret kan blive et møde mellem mennesker. Disse møder giver vores forestillinger et smukt patina, når de bliver bragt tilbage til lukkede teatersale.
P.t. turnerer vi både i Danmark og udlandet med 6 refusionsberettigede og anmelder roste forestillinger for børn og voksne fra 6 år og opefter.
Tilskudsforhold
Teatret Kimbri modtager:
Tilskud fra kommune
Tilskud fra offentlige fonde
Tilskud fra private fonde
Status
Producent af danske turneproduktioner
Producent af internationale turneproduktioner
Arrangør af egne stationære produktioner
Arrangør af danske turneproduktioner
SE PRODUKTIONER OG CO-PRODUKTIONER
Tilbage