Historie
Grundlagt: 01-10-1946
Odense Symfoniorkester - et af Danmarks fem landsdelsorkestre - blev grundlagt i 1946, men dets rødder går helt tilbage til omkring år 1800. Fra at være et teaterorkester, som også spillede symfonisk musik, fremstår orkestret i dag som et moderne symfoniorkester med et højt aktivitetsniveau og under stadig udvikling. Odense Symfoniorkester havde ved grundlæggelsen 22 musikere, men er i årenes løb vokset støt, og har nu 73 fastansatte medlemmer fra 18 forskellige nationer.
Orkestret har hjemme i Odense Koncerthus, som blev indviet i 1982. Hovedparten af orkestrets koncerter finder sted i Carl Nielsen Salen, en koncertsal med en fremragende akustik, plads til 1.212 mennesker samt udstyret med et 46-stemmer stort orgel bygget af et af verdens førende orgelbyggerier, Marcussen & Søn.
Diskografien er omfattende - mere end 90 udgivelser er det blevet til og flere er undervejs - og tæller adskillige prisvindende udgivelser.
Tilskudsforhold
Odense Symfoniorkester modtager:
Tilskud fra kommune
Status
Producent af egne stationære produktioner
Producent af danske turneproduktioner
Producent af internationale turneproduktioner
Arrangør af egne stationære produktioner
Arrangør af danske turneproduktioner
Arrangør af internationale turneproduktioner
SE PRODUKTIONER OG CO-PRODUKTIONER
Tilbage