Historie
Grundlagt: 01-01-1988
Holland House har i de seneste to årtier skabt en række anmelderroste teater-, musik- og operaforestillinger med et stærk visuelt udtryk. Lys, lyd, video og grafisk design indgår som meddigtende og betydningsbærende elementer. Forestillingerne skabes i tæt samarbejde med de involverede komponister, forfattere og medvirkende.
Holland Houses kunstneriske leder Jacob F. Schokking har udviklet en visuel iscenesættelsesmetode, der tager afsæt i hans uddannelse som billedkunstner. Med udstrakt brug af videoprojektioner og computermanipuleret grafik har han skabt en stærk genkendelig stil, der har vundet stadig større anerkendelse i Danmark og i udlandet. Blandt væsentlige forestillinger kan nævnes NUIT DES HOMMES, MANIFEST, STALINGRAD, 4:48 PSYKOSE og ANSIGTET MOD VÆGGEN.
Den daglige ledelse af Holland House bliver varetaget af producenten Traudi Christensen Palsbøll. Hun har udviklet Holland House til at være en lille og kompakt organisation, hvor der ikke er langt fra idé til handling. Hun har også opbygget et stærkt netværk af kunstneriske samarbejdspartnere i hele Europa.
Tilskudsforhold
Holland House modtager:
Tilskud fra private fonde
Status
Producent af danske turneproduktioner
Arrangør af danske turneproduktioner
SE PRODUKTIONER OG CO-PRODUKTIONER
Tilbage