Primadonnanykker
Danmarkspremiere
Gladsaxe NY Teater
To primadonnaer, ude over den allerførste datomærkning, løfter sløret og fortæller nogle af de gode historier fra egne liv. Det er story telling uden sikkerhedsnet, live on stage med eget, levet livstykke som indsats. Fabulatoriske vævninger over virkeligheden trævles op af livets undertråd og afslører hidtil uhørte detaljer! Donnaerne drager paralleller mellem deres skæve løbebaner på og uden for scenen og tegner samtidig et levende tidsbillede af en turbulent periode i Danmarkshistorien. Til forestillingen forvandles salen til caféteater med servering ved små runde caféborde. Det er muligt at nyde en lækker Primadonna-menu før forestillingen såvel som drikkevarer under forestillingen.