What Happened
Urpremiere
Excellent Meetings, Teater Får302
Var der ting, som skete, fordi ingen gjorde noget?
Joachim Hamou og Gritt Ulldal-Jessen iscenesætter hver deres version af Gertrude Steins første erklærede skuespil ”What Happened” fra 1913 - men handlingsplanet afledes i stigende grad af intervenerende gæster, filmklip, livemusik og en rullende bar. Med det retrospektive spørgsmål "What Happened" som omdrejningspunkt, bevæger vi os ind i en afsondring af, hvor Danmark er på vej hen. Har vi mistet vores retning eller er vi lige ved at finde den? Og kan vi nogensinde blive enige om én? Det bliver både festligt og urovækkende, når vi tager bestik af ytringsfriheden og demokratiet anno 2009 og i fællesskab spørger: What Happened?