Cassavetes 1: Opening Night
Danmarkspremiere
Mammutteatret
Premiere er 1. del af trilogien Cassavetes 1,2 & 3, der går tæt på personer, der befinder sig midt i livets storme og som i deres kamp for at klare sig igennem, viser utilslørede og af og til grusomme sider af sig selv.
I Premiere møder vi skuespillerinden Myrtle Gordon (Benedikte Hansen), som befinder sig i en midtvejskrise, der forstærkes af en rolle hun spiller som skuespillerinde. Da en dedikeret fan dør på hendes premiereaften, starter Myrtles desperate kamp for at stoppe sit frie fald igennem sorg og desperation.
Mammutteatret stod i 2009 bag den Reumertpræmierede trilogi Fobi-skolen, og med Cassavetes 1, 2 & 3, fordyber de sig i filmmesteren John Cassavetes intense univers.