Sylfiden
- ballet af August Bournonville nyopsat af Peter Schaufuss - Danmarkspremiere
Peter Schaufuss Balletten/EFB
Peter Schaufuss med balletklassiker i ny udgave.
Bournonville lavede sin berømte sylfideforestilling i 1836 med et nyt partitur af den unge baron Hermann Severin Løvenskjold. Forestillingen er en af dansk ballets allerstørste succeser nogensinde og grundstenen til Danmarks store internationale succes som balletnation.
I 1979 opsatte Peter Schaufuss sin egen udgave for National Ballet i London. Forestillingen blev øjeblikkelig et tilløbsstykke og høstede de 2 fornemste teaterpriser The Olivier Award og The Evening Standard Award. Hans produktion af Sylfiden har siden været opsat og danset over hele verden i mere end 35 forskellige opsætninger for mange af verdens førende balletkompagnier.