Fix&Foxys Viljens Triumf
Repremiere
fix+foxy
Fix & Foxys Viljens Triumf
“Kunst og politik er adskilte størrelser og hvad jeg gjorde var i kunstens verden”
Leni Riefenstahl
Viljens Triumf er et af filmhistoriens store mesterværker om frihed, fællesskab og optimisme. Det er også en nazistisk propagandafilm af den banebrydende filmskaber Leni Riefenstahl. Hvor Hitler forførte masserne med sine ord, gjorde hun det med sine billeder. Billeder der i sin æstetik og manipulerende virkning har været nyskabende for både kunsten og reklameverdenen. Filmen gav publikum følelsen af håb og vilje til at ændre verden. Filmen, de medvirkende og dets publikum ændrede verden med en kraft og effekt, de færreste kunstværker før eller siden har haft.