Alle veje fører til Vojens
-en komedie om tro, håb og varm luft - Repremiere
Kholghi Production
En komedie om en foredragsholder, der lever det fede jetsetliv. Han holder foredrag om motivation og forandringsparathed – og tjener kassen. En dag, imens han “går på vandet”, træder han pludseligt ved siden af og falder. En dum udtalelse kaster ham ud i en skandale, og han bliver smidt ud af det gode selskab og mister ALT!
Der er kun én vej tilbage for ham: At bide i det sure æble og starte helt forfra i barndomsbyen Vojens. Kan han leve op til sine egne prædikener om motivation og forandringsparathed – eller har han i mange år bare lukket varm luft ud? “Alle veje fører til Vojens” er en soloforestilling om livets pludselige op- og nedture
Fortællestilen er inspireret af Dario Fo.