La Poème
Danmarkspremiere
Jeanne Mordoj/Cie Bal
Husker du den skæggede, karismatiske bugtaler-kvinde, der jonglerer med æggeblommer? Jeanne Mordoj var her i 2012 med In Praise of Hairiness, som betog både publikum og anmeldere. Nu har hun lagt skægget, men fortsætter sin udforskning af det feminine, det dyriske… og af æg.
Nu tager hun æggefascinationen til et nyt niveau og topper den med mavedans, jonglering med bryster og knuste æggeskaller i massevis. Den nye solo komprimerer alt det, som er fascinerende og fremmedartet ved Jeanne som kunstner. På én gang yndefuld og monstrøs. Blid og bestialsk. Og charmerende sær.
”Forført bliver man – på en måde, jeg absolut ikke havde set komme... Helt enkelt og aldeles magisk" - Politiken