Cordes
Spejder-man i eget telt - Danmarkspremiere
Alexis Rouvre
Alexis Rouvre er besat af reb og snore. Styret af sine berusende tvangstanker jonglerer og manipulerer han ivrigt med sine reb, så de pludselig forvandler sig til en bold, en slange, en kæreste eller et kompliceret spind med ham i midten. Men er han edderkoppen eller fluen?
Hans gådefulde univers balancerer mellem fortryllende dagdrøm og ulmende mareridt. Han fascinerer med sin grænseløse opfindsomhed og sine poetiske fortællinger, hvor reb er bogstaver og knuder er ord. Som en gal videnskabsmand fanget i laboratoriet fortsætter og fortsætter han sin søgen efter nye forbindelser. Indtil nettet strammes, og han opdager, at der måske, eller måske ikke, er andet i verden end at binde knuder.