Oktobre
Sort magi og excentrisk artisteri - Danmarkspremiere
Oktobre
En diabolsk trapezist, en dyrisk akrobat og en neurotisk tryllekunstner er Europas stjerneskud inden for ny magi, hvor virkeligheden gemmer sig bag bluff og bedrag. Med David Lynch-mystik og mareridtslogik er alle regler sat ud af spil, når Oktobres gådefulde personager flirter med død, vanvid og med publikum til det mest tossede te-selskab siden Alices besøg i Eventyrland.
Verdensmesteren i magi får mennesker til at forsvinde, lige så pludseligt som de er dukket op. Madonnaen vogter over alle med sit intense blik og svinger sig i trapezen som en afsindig. Humoren er så kulsort som magien, galskaben går over gevind, og i sidste ende er der ikke andet end at lade sig forvirre og fortrylle.