Underart
En hyldest til et styrt - Danmarkspremiere
Cirkus Cirkör
En hyldest til et styrt – til det der sker takket være et styrt, inspireret af instruktørens egen historie: Olle Strandberg var i en årrække lam fra nakken og ned, efter en tredobbelt saltomortale gik helt galt. Underarts syv artister har hver deres personlige forhold til styrtet. De kombinerer balancekunst, akrobatik og intense kaffepauser til original musik.
Svenske Cirkus Cirkör er med sommercirkus uden søløver og savspåner allerede en succesfuld tradition i Østre Gasværk Teater. I 2015 vender de tilbage med deres nyeste forestilling.
Cirkus Cirkör er internationalt anerkendt og turnerer over hele verden med deres originale og ekvilibristiske nycirkus-forestillinger.