I magtens centrum
En demokratikomedie om borgmester, byrødder og borgere fortalt i din byrådssal - Premiere
Kulturkontoret, BestTellers
”Vi skal have mere borgerinddragelse. Det er kommunen 3.0 – borgernes kommune,” sagde borgmesteren. Og alle syntes, det lød som en rigtig godt idé – på det tidspunkt…
I MAGTENS CENTRUM er en forestilling, der spiller i byrådssalen på dit lokale rådhus. Det er en komedie og en fortælling om lokaldemokrati og hvad der skete den dag, da en borgmester, byrødderne og borgerne alle ville det bedste for deres by – de havde bare ikke lige den helt samme idé om, hvad det bedste var og hvad der skulle til for at opnå det. Og først lidt for sent går det op for kommunens forvaltning, at hvad der skulle have været et fint lille demokratisk prestigeprojekt, nu er blevet deres helt store problem...