Engram
Metropolis Festival 2015 - Danmarkspremiere
Osynliga Teatern
Fortællingen begynder i Domkirken. Lydsporet er minder og refleksioner, der folder sig ud, mens man går i de københavnske stræder. Stemmerne er optaget kun få dage før, at personerne på båndet døde. De åbner deres liv i lyd-memoer til os, der er i live. Det er en fortælling, hvor hele byen spiller med. Som at se en film og være med i den på samme tid.
Vandringen er en radiodokumentar i levende kulisser, som lader dig reflektere over dit liv og alt det, vi tager for givet. Tænk hvis du kun havde 640 åndedrag tilbage. Hvad ville du savne mest? At rejse langt væk på eventyr? Eller hverdagen med de grå og kolde mandage? Engram lader dig opleve verden, som var det sidste gang, du skulle se den