De Hellig Tre Konger så Hjertensglad
En finurlig kirkeforestilling - Verdenspremiere
TeaterTasken
De Hellig tre konger så Hjertensglad er en anderledes, frisk og musikalsk fortolkning af myten om de tre vise mænd.
Historien handler om tre vidt forskellige mænd fra hver deres verdensdel. Kasper fra nord, kunstmaleren Balthazar fra syd og den gamle rettroende Melchior fra øst. De tre mødes, da de følger den samme stjerne. Men på grund af deres forskellighed opstår der problemer. De vil det samme men på hver sin måde. Til sidst når de alligevel frem til en ussel stald. Meget skuffede over deres fund går de derind og finder et lille barn, og ved mødet med det lille barn sker der store forandringer for de tre mænd som hver især finder ind til den egentlige mening med livet.