Voks
En forestilling om sne, dyr, børn, tøj og aske. - Urpremiere
TeaterHvis I/S
To kvinder mister sig selv. I et moderne kammerspil, hvis univers er både absurd og smukt, mødes poesi og virkelighed. Her har det værste, som ske os mennesker, sin egen skønhed.
I kulisser af sne, dyr, børn, tøj og aske finder publikum sig selv midt i et drama, der trænger sig på. Hvem er kvinderne, hvis blikke er rettet mod os som fremstrakte arme, og er deres trængsler et spejlbillede af kampe i os selv?
Et ved vi. Historiens er alles. For hvem har ikke prøvet at miste sig selv i forsøget på at få kærligheden til at hænge sammen i besværlige øjeblikke, hvor en plus en ikke giver to. En andeledes, rørende og visuelt stærk forestilling med tekst af Tomas Lagermand Lundme.