Natherberget eller på bunden
Den Danske Scenekunstskole - Premiere
Den Danske Scenekunstskole
En arbejdsløs håndværker, hans syge kone, en skuespiller uden engagementer, en lommetyv og en luder slår tiden ihjel med at vente på, at dagene går forbi. En dag dukker der en fremmed op og fylder deres hoveder med historier om steder, hvor tilværelsen er bedre.
I klassikeren På bunden, et russisk drama af Maxim Gorkij, følger vi en tilfældig gruppe menneskers hverdag. Fælles for dem allesammen er, at de hænger ud i opholdstuen på et billigt pensionat, som drives af et nærigt værtspar og værtindens søster, som det meste af tiden flygter ind i kærlighedsromanernes falske virkelighed.
Forestillingen er afgangsforestilling for elever fra Den Danske Scenekunstskole.