Fidelis Fortibus
Ny Cirkus Festival 2016 - Danmarkspremiere
Circus Ronaldo
Stemningen syder. Alt er sat op til den helt store forestilling. Telt, vogne, savsmuld, glitter. Men inde i teltet er der kun én mand tilbage. Den ensomme klovn. En katastrofe har udslettet resten af cirkusfamilien. Rundt om ham ligger de nænsomt begravet. Linedanseren, jongløren, den hvide klovn, cirkusdirektøren og hornorkestret, hvis musik stadig høres fra graven.
Stædigt nægter han at forlade teltet. The show must go on. For at holde Le Grand Spectacle i live må han selv udfylde alle artisternes roller. Hans magtfulde illusioner bringer de dødes sjæle tilbage til manegen, og ene mand får han igen teltet til at syde af applaus, latter og magi.
En del af Ny Cirkus Festival 2016
Originaltitel: Fidelis Fortibus