Pina Bausch
Le Sacre du printemps og common ground[s] - Danmarkspremiere
København Danser
Pina Bauschs ikoniske version af Le Sacre du Printemps med musik af Igor Stravinsky opføres i en ny version med dansere fra 14 afrikanske lande, produceret af Ecole de Sable i Senegal og Pina Bausch Foundation i Tyskland. Pina Bausch er en af det 20. århundredes vigtigste koreografer. I 1973 grundlagde hun Tanztheater Wuppertal, og Pina Bauschs fantastiske og stærke koreografi til Le Sacre du printemps anses som et af den nyere dansehistories mesterværker. Sammen med Sacre opføres Common Ground[s], koreograferet og danset af to kvinder, begge over 70 år, Germaine Acogny, leder af Ecole des Sables kaldet “moderen til ny afrikansk dans” og Malou Airaudo fra Tanztheater Wuppertal.