Criaturas Particulares
Danmarkspremiere
Roberto White
Der er ikke mange, der for alvor behersker objekt animation, men Roberto White gør. I denne ordløse dukkevarieté bestående af 7 små scener, skaber Roberto karakterer ud af simple objekter som plastikposer, balloner og sine egne hænder. Det er meget simpelt og utroligt fint og han gør relationen mellem to plastikposer eventyrlig og rørende. Dukkernes samspil skaber både poetiske og komiske situationer. Criaturas Particulares er ikke som sådan en lineær fortælling, men mere en montage, hvor objekterne er den røde tråd, der binder de forskellige scener sammen til en hel forestilling. Forestillingen er blevet vist på mere end tredive internationale festivaler i bl.a. Italien, Spanien og Peru.