Jephtha
Co-produktion med Welsh National Opera og English National Opera
Beskrivelse
Efter Händel-succeserne Julius Cæsar og Partenope følger Den Kongelige Opera op med Händels sidste store værk – hans oratorium Jephtha, der i hænderne på den kontroversielle og højt anerkendte engelske instruktør Katie Mitchell opføres scenisk som en opera.
Händels psykologiske og poetiske værk er historien om Jephtha, som lover Gud at ofre det første levende væsen på sin vej, hvis hans hær sejrer - og den første han møder er datteren Iphis. Musikken er i de allerbedste hænder hos Danmarks førende barokorkester Concerto Copenhagen og dirigenten Lars Ulrik Mortensen, der er hovedkræfterne bag den moderne danske barok-tradition.
Jephtha synges på engelsk med danske overtekster.