Kirsten, Ghita, Stig
eller Ritter, Dene, Voss
Beskrivelse
Tag to søstre. Tilsæt en psykisk syg bror. Ibland en grotesk stemning, et par hengemte aggressioner, lidt uforløst begær og en stigende panik. Lad det hele simre, tag låget af gryden og værsgo: Middagen er serveret!
Den kontroversielle dramatiker Thomas Bernhard får Strindberg og Ibsen til at ligne børnehavebørn, når han kaster sit nutidige blik på vores nedarvede vaner og formålsløse rutiner. I denne mørke og misantropiske komedie tager han fat i den hårfine grænse mellem fornuft og galskab. En nådesløs, poetisk og underholdende forestilling om alt det, der bevæger sig mellem linjerne.