The Bollywood Trip
Gøgereden møder Bollywood i storslået kærlighedsdrama
Beskrivelse
Haroon (Janus Nabil Bakrawi) har forvildet sig ud i en personlighedsspaltning. Han tror, han er en stor, indisk Bollywood-stjerne. Men hvem er han i virkeligheden?
Han flyver ind fra Indien og lander på en psykiatrisk afdeling, hvor lægernes kærlighedsintriger blomstrer, mens patienterne behandles. Det hele kulminerer, da Haroon lokker hospitalet ud i Bollywooddans, mens han puster til gløderne i lægernes indbyrdes drama.
Flyvende dansere. Magiske billeder. Forrygende musik. Et farverigt drama med stærke, danske skuespillere, nogle af Indiens bedste dansere og musikere fra både Danmark og Indien.