Seven
Beskrivelse
Seven – et dokumentar-teaterstykke
– Syv kvinder, syv skæbner, tusinde spørgsmål.
Kendte danskere går på scenen for ligestilling, retfærdighed og socialt iværksætteri. Oplev en række fremtrædende danskere, når de giver syv kvinders stærke fortællinger liv.
Den internationale succes Seven er kommet til Danmark! Et skelsættende dokumentar-teaterstykke, der bygger på interview med syv bemærkelsesværdige kvinder fra Guatemala, Nordirland, Rusland, Nigeria, Afghanistan, Pakistan og Cambodja. Ingen er helgen - ingen er martyr, men de har alle overvundet umulige odds i deres arbejde for menneskerettigheder. Syv historier, der hver for sig er så markante, at de kræver al vores opmærksomhed.