Blind
Se ind i min verden
Beskrivelse
Blind er en ungdomsforestilling om at være anderledes, at finde sin plads i verden og lære at acceptere sig selv for at kunne blive accepteret af andre. Forestillingens omdrejningspunkt er den blinde pige Mia og hendes kampe med sig selv og verden.
På en ferietur til Bornholm stikker 15-årige Mia af. Et ønske om at klare sig selv og gøre alting selv finder en ekstrem og farlig udtryksform, da Mia i hæsblæsende tempo løber gennem Hammerhus-slotsruin i et forsøg på at komme væk fra sin mor. Herfra tages publikum med tilbage gennem et ungt liv levet gennem alle andre sanser end synet. Et liv med udfordringer, men ikke et liv uden mening eller mål.