Vi hader København
- Nu må det snart være nok!
Beskrivelse
Re-premiere!
Vi ved alle, at københavneriet for længst er gået over gevind. Randområde min bare. Nu slår provinsen edderrødme tilbage.
Københavneren bliver jyde og jyden københavner, når vi gennemspiller alle klicheerne og fordommene fra begge sider af bæltet i en hæsblæsende farce, der kun kan køre af sporet og ende lykkeligt på en af Lars Tyndskids kornbeklædte marker. Find latteren frem til en forsonende omgang romantisk stand-up-komedie om det umulige møde mellem øst og vest i vores lille land.
Forestillingen er en co-produktion mellem Teater Nordkraft og Mungo Park i Kolding.