Busy Bodies
et spacy show om at blive set eller ikke at blive set
Beskrivelse
Vores evige nysgerrighed, trang til at snage og til at påvirke hinanden flyder som en understrøm gennem Busy Bodies.
Inden for det seneste år har koreograf Helle Bach skabt 6 helstøbte og vidt forskellige soloportrætter. Busy Bodies genføder disse soli i selskab med hinanden.
På godt og ondt blander de sig i hinandens udtryk og forsøg på at være til.
Som en paparazzo, der stjæler portrættet og udstiller det, som han vil.
Eller som en ivrig, forstående ven, der (næsten) kun vil dig det bedste.
Seks dansende portrætter blender sammen i et spacy show om at blive set eller ikke at blive set. De betragter og fordrejer og roder rundt i hinandens liv, inden de valser videre i deres eget.