P for Perception
Beskrivelse
Samme scene gentages fem gange. Fem dansere, fem forskellige udtryk - fem forskellige virkeligheder. Danserne er omdrejningspunktet, mens rummet er i bevægelse. For hver gentagelse ændres på graden af information – lysets fokus flyttes, rummet ændres eller musikken skifter karakter.
P for PERCEPTION undersøger og leger med, hvad der sker med vores opfattelse, når det, vi oplever, påvirkes udefra. Hvordan dannes og forandres vores blik på det, vi kender, det vi tror, vi kender og det, vi kun fornemmer. Hvad består vores billeder og ideer af. Forestillingen stiller skarpt på manipulation og gør os opmærksomme på, at vi hele tiden bevidst eller ubevidst vælger, kategoriserer og sorterer.