Plum Wine, Highway, Lemon
En del af CPH STAGE 2014
Beskrivelse
I PLUM WINE, HIGHWAY, LEMON går Mute Comp. Physical Theatre tæt på et af livets største spørgsmål: Hvad sker der, når vi dør, og hvad venter der os bag døden?
Forestillingen er en rejse i fortolkninger af efterlivet, som de fremstilles i religioner, mytologier, ritualer og i beskrivelser af nærdødsoplevelser.
PLUM WINE, HIGHWAY, LEMON skabes i et krydsfelt af traditionel koreansk musik, elektronisk komposition, nordisk melankoli, magisk realisme, performance, hardcore fysik, poesi og en befriende sort humor.
Musikken komponeres i et usædvanligt samarbejde mellem den verdensberømte sydkoreanske komponist WON IL og den enestående færøske komponist og sangerinde Anna Katrin Egilstrøð.