My body is a Barrel of Gunpowder
En del af CPH STAGE 2014 - Det Frie Felts Festival
Beskrivelse
My Body is a Barrel of Gunpowder er den fysiske manifestation af den kamp, som koreografduoen two-women-machine-show kæmper mod deres egne indre regimer. Militante udtryksformer udgør grundmaterialet i skabelsen af denne koreografiske kamp, der er rettet mod dem selv og bringer duoen til et vægtløst øjeblik midt i slaget. Camoufleret af sort bodypaint udkæmper de to i en hypnotisk tilstand et slag mod deres egne indre dikterende stemmer. Det er en kamp om det koreograferede rum, hvor deres egne kroppe både er deres bedste allierede og værste fjende.
Two-women-machine-show har siden 2011 beskæftiget sig med temaer som massefænomener, monokultur, uniformen og den unisone bevægelse.