Længsel efter hud

Huden er kroppens største organ. Den overflade vi møder verden med. Den overflade vi ser, når vi ser os selv i spejlet. Det er huden, der definerer første håndsindtryk. Og den, der udgør det jeg, vi kender. Huden er en begrænsning og en tryghed. Mange vil ikke donere deres hud, når de dør. Fordi man ikke kan genkende sig selv uden hud. Uden hud kan man være, hvem som helst.

”Længsel efter hud” er et tværæstetisk koreografisk arbejde, der taler til huden. Det er forestilling, der undersøger den længsel efter hud, der løber gennem menneskets historie.

Vi kan længes efter hud. En andens. Vores egen. Eller en afdøds. Bag længslen ligger spørgsmål om ensomhed, identitet og død.