Hadforbrydelsen
The Laramie Project
Beskrivelse
Hadforbrydelsen (orig. The Laramie Project) er et hårdtslående og bevægende teaterstykke om en 21-årig homoseksuel studerende, der blev kidnappet, tortureret og efterladt til at dø i udkanten af Laramie, Wyoming, USA.
Stykket er skrevet af Moisés Kaufman og portrætterer en hadforbrydelse, der sendte chokbølger igennem hele USA. Det er inddelt i 3 akter, hvor skuespillerne spiller mere end 60 roller, og er et af USA's mest kontroversielle nutidige teaterstykker.
På dette års CPH Stage giver de nyuddannede skuespillere fra Københavns Film & Teaterskole dig muligheden for at se det for første gang på en dansk scene – denne gang instrueret af Malte Claudio Lind og oversat af Miriam Boolsen.
Originaltitel: The Laramie Project