Unica Zürn
Et performativt foredrag
Beskrivelse
Litteraturselskabet ved Sorte Hest præsenterer et performativt foredrag med Unica Zürn som tema. Unica Zürn var en tysk forfatter og billedkunstner, som tilhørte de avantgardistiske kredse i Paris, og som havde nære forbindelser til mange af surrealisterne - bl.a. Max Ernst og Marcel Duchamp. Men især til Hans Bellmer, som hun både arbejdede og levede sammen med. I aftenens performative foredrag deltager Helena Eriksson og Kirstine Reffstrup, der begge har skrevet bøger om kult-poeten Unica Zürn. Aftenen deles op i en kunstnerisk afdeling med oplæsning, visuals og performance. Efter en pause introducerer og modererer Mette Moestrup en samtale med forfatterinderne.