Immigranten
En scenisk collage om flygtninge, fremmedhed og undertrykkelse – og troen på forandring!
Beskrivelse
Flygtninge bliver mødt med både modstand og venlighed – det oplever vi i dagens Danmark. Sådan gik det også Bertolt Brecht, da han kom til landet som flygtning i 30’erne og levede i eksil i Svendborg. I denne ulidelige venteposition, hvor både hjem og fremtid føles tabt, skriver han stykket ”Flygtningesamtaler” og flere af sine berømte digte.
De to tyske skuespillere Katrin Weisser og Xenia Noetzelmann (V-Effekten), der nu er bosat i København, har set det helt nødvendigt at tage Brechts tekster op, og sammen med ligesindede placere dem i vores nutid. Bent Fabricius-Bjerre har skrevet ny musik til lejligheden, som fortolkes af en af verdens bedste accordeonister Bjarke Mogensen.