Welcome To Denmark
Et dokumentar-teater-spil
Beskrivelse
Danmark oplever den største tilstrømning af flygtninge i mere end 20 år, og hver dag prioriteres der mellem asylansøgerne. Prioriteringer, som risikerer at medføre død eller tortur for de implicerede, hvis de bliver sendt tilbage på baggrund af en forkert afgørelse. Men på hvilket grundlag foretages disse afgørelser?
Visse kriterier fremgår tydeligt af dansk lov og internationale konventioner. Men de fleste asylsager handler ikke kun om juridiske paragraffer. Personlige detaljer om politik, tro og seksualitet kan blive afgørende, når sagen ender i Flygtningenævnet.
Oplev asylsystemet indefra med denne dramatiserede rekonstruktion af Flygtningenævnets arbejde.