The Art of Falling
Beskrivelse
I en voldsomt forfalden rigmandsvilla i det mondæne East Hampton nord for New York bor Store - og Lille Edith Bouvier Beale - to kvinder, der engang tilhørte den privilegerede amerikansk overklasse - som fattige kirkerotter i en slags folie à deux.
Omgivet af katte, vaskebjørne, tomme konservesdåser og stadigt voksende bunker af skrald lever de to som Beckett'ske vagabonder - med livsløgnen om deres egne musikalske begavelser som vigtigste selvopholdelsesdrift.
I Sara Stridsbergs hænder, bliver "The Art of Falling" en vidunderlig absurd tragikomedie. En smertelig hyldest til alle, som hårdnakket insisterer på deres egen anderledeshed.
OBS: Forestillingen spilles på engelsk
Originaltitel: Konsten att Falla