Yokai
Remedy for despair
Beskrivelse
I et øde landskab, sandsynligvis i midten af intetheden, møder vi en gruppe underlige personer. Med små træer og papirmåger i lommerne begynder de at genskabe verden som de ser den. En nøje planlagt bilulykke, en særligt glubsk torsk og en miserabel juleaften er bare noget af det kaos, som yokai’erne stiller i stand.
Ved at kombinere dans, magi, poesi og ren idioti, fortæller the Krumple en historie om vore forsøg på at finde håb i tider fyldt med fortvivlelse.
Med forestillingen har kompagniet udviklet sin fysiske og visuelle spillestil - et resultat af kompagniets overordnede vision om at skabe et scenesprog uden sproglige barrierer, baseret på kroppens evne til at udtrykke sig.
Originaltitel: Yokai - remède au désespoir