Jeg Løber
Beskrivelse
Jeg løber er ny dramatik inspireret af journalist Anders Legarth Schmidts blog af samme navn i Politiken.
En mand begynder at løbe få timer efter, der er blevet slukket for hans kræftsyge 6-årige datters respirator på Rigshospitalet. Han løber, og han kan ikke stoppe igen. For midt i sorgen og det tab og den uretfærdighed, der rammer ham, åbner løbet sig til en tilstand, hvor han føler sig let og fri og stærk. Hvor han kan trække vejret. Og hvor han måske kan komme tættere på sin afdøde datter. Med udgangspunkt i Anders Legarth Schmidts oplevelser og erfaringer åbner forestillingen for spørgsmålet om, hvordan man overlever at miste et barn. Jeg løber handler om at løbe.